Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Eclipse Cluster Halskæde

Salgspris8.795 DKK
Bedømmelse med teksten "Fremragende" og fem grønne stjerner.
Bestil inden kl. 15.00 og vi sender din pakke i dag (på hverdage).

Gratis forsikret fragt på alle ordre

30 dages gratis returnering

Yndefulde kurver møder ubesværet elegance. Eclipse halskæden har funklende lab-grown diamanter indfattet i 14kt genanvendt guld, der flyder i et bølgeinspireret design langs en delikat kæde. Perfekt tin til hverdagen, eller pyntet op med Eclipse Hoop øreringene til en aften ude. Halskæden måler 45 cm og kan forkortes i længden med 3 cm.

Produktbillede af Eclipse Cluster halskæde  i 14 kt guld på lys baggrund.
Eclipse Cluster Halskæde Salgspris8.795 DKK
Teknisk tegning af Eclipse Cluster halskæde med noter.
Solformørkelse på himlen.

En ny form for balance

Eclipse begyndte som en idé om balance — at forene lys og ro i én form. Vi ønskede at gentænke den klassiske diamantfatning. Ikke løfte stenen, men omslutte den. Gøre designet mindre om at vise frem — og mere om at skabe helhed.

De første skitser var rene cirkler, præcise som geometri. Men de manglede bevægelse. Først da formen fik lov at leve lidt, faldt alt på plads. Lidt efter lidt fandt vi den proportion, hvor diamant og metal smelter sammen i ét kredsløb af klarhed.

Inspirationen kom fra solformørkelsen - når månen og solen står i perfekt linje, og alt hviler i roligt lys.

Eclipse er resultatet af mange små justeringer: millimeter, kurver, vinkler og reflekser, finpudset til det øjeblik, hvor smykket føles let, afbalanceret og naturligt på huden.

Læs om tankerne bag Eclipse
Diamanter på hvidt papir med lup og pincet.

Diamanter. Genfortolket.

I årtier har diamantindustrien været præget af uigennemsigtige forsyningskæder, skjulte mellemled og historier, der forsvinder undervejs. Efter at have set branchen indefra gennem fire generationer ønskede vi at gøre tingene anderledes.

Vores SCS-007-certificerede diamanter bliver ikke hentet op fra dybet af jorden. De bliver skabt i laboratorier (ja, den er god nok!) ved hjælp af teknologi, der genskaber naturens egen proces. Resultatet? Diamanter, der er kemisk, fysisk og optisk identiske med diamanter fra miner. Den eneste forskel er oprindelsen.

Høj kvalitet. Lav påvirkning. Fuld sporbarhed.
Så enkelt er det.

Læs om lab grown diamanter
Hånd bag transparent, bølgende stof i blødt lys.

Enkelthed opstår, når støj falder bort

Det meste begynder med for meget. For mange linjer. For mange idéer. For meget støj. Men når vi arbejder os indad, sker der noget. Små justeringer giver plads. Former falder på plads. Og det enkle begynder at give mening.

Læs om vores designfilosofi